jan
18
2012

Slankekuren er IKKE den sikre vej til sundhed

Hver eneste år er det det samme. Hele januar måned bliver vi bombarderet med tilbud og reklamer for slankeklubber, slankecoach, slankeopskrifter osv osv osv. Lad mig slå fast: Slankekure er ikke nødvendigvis vejen til sundhed!

Jeg er stor tilhænger af frihed - frihed til at nyde et glas vin, den gode bøf, café latten og den mørke hjemmelavede chokolade, uden dårlig samvittighed. Jeg er tilhænger af sunde valg, en sund levevis - både for krop og psyke - og derfor har slankekure ingen plads i mit univers.

Hver dag hører jeg kvinder give udtryk for dårlig samvittighed over indkøbene, madlavningen, kaffen med mælk, vægten og en hverdag der er præget af undskyldninger, dårlig samvittig og skam, over hvad de synes de "burde" gøre" men ikke får gjort!  Selvbebrejdelsen fylder og er med til at forpeste hverdagen for mange. Men hvorfor er vi så optaget af at skulle være slanke - og hvorfor er slankekure ikke den sikre vej til sundhed?

Hvorfor er vi så optaget af projekt "slank"?

Der er mange gode grunde til at projekt "slank" kommer til at fylde så meget i vores bevidsthed og dagligdag som det gør. Vi udsættes hele tiden for et mediebombardement som konstant sørger for at bringe emnet på banen. Dels har det altid været populært at skrive om, og dels er det rigtig godt "stof" som automatisk trækkere læsere/seere til! En anden og meget vigtig grund er at slankeindustrien har ganske store budgetter til at kunne købe reklamer og reklametid, for at kunne overbevise DIG om at du har brug for deres produkt. Virkemidlerne er mange, og de står ikke tilbage for at fremvise urealistiske billeder og løfter om at du næsten ved at knipse med fingrene kan tabe dig, og inden for ganske kort tid igen kan skrue dig selv ned i bikini. Reklamebrancen ved hvor de kan ramme os. Det ligger i vores natur at håbe og ønske og tro på at det kan lade sig gøre. Det er da også fuldstænding naturligt at vi gerne vil være den dårlige samvittighed kvit (altså den selvsamme dårlige samvittighed som reklamen sørgede for vi blev gjort opmærksom på - eller fik!) - og gerne så hurtigt som muligt, og derfor føler os tillokket af reklamerens løfter om hurtig frelse.

Det er uundgåeligt at der i kølvandet på sådanne reklamer står en masse mennesker med bristede håb, drømme og forventninger der ikke blev indfriet. Rent faktisk viser undersøgelser at 90% af de kvinder der er overvægtige kæmper mod vægten er på konstant slankekur! Det vidner efter min mening om hvilken effekt slankekure har - eller rettere IKKE har.

Hvorfor er slankekure ikke den sikre vej til sundhed?

For et par dage siden kunne man i flere aviser læse, at vægttab kan være ligefremt sundhedsskadeligt http://www.b.dk/viden/en-stor-bagdel-kan-vaere-en-stor-fordel.

Mange mennesker fik formodenlig morgenkaffen galt i halsen, da de så den overskrift. Det strider nemlig imod det herskende sundhedsideal og den forståelse de fleste mennesker har om kvindekroppe og vægttab. Men der er sund fornuft i udmeldingen. Fedt er nemlig ikke bare fedt - og fedt har livsvigtige funktioner, og også betydning for vores levetid.

Det afgørende for et sundt liv er hvordan din kropssammensætning er, og hvor på kroppen fedten sidder. Vi har hørt sloganet længe "Det er ikke lige fedt hvad du spiser". Forskning har vist, at det heller ikke er lige fedt hvor fedten sidder. Mavefedtet hører til den skadelige type fedt som kan øge risikoen for livsstilsygdomme og som for kvinder også resulterer i blødningsforstyrrelser og påvirker fertiliteten. Fedt på hofter og lår er af en anden type, og skal bevares.

Med forskernes udmelding kan en ny æra være begyndt. En ny "sundhedsalder", der handler om mere nuancerede sundhedsråd, om livskvalitet, livsglæde og frihed. Det giver ingen mening at bruge sit liv på at jage et urealistisk slanke ideal. Lykken bor ikke i badevægten! Badevægten giver dig blot et tal, men fortæller på ingen måde hvordan din kropssammensætning er eller om du er i risiko for udvikling af livsstilssygdomme. Det kan målebåndet derimod. Lykken finder du i det gode og sunde liv, hvor der af og til er plads til kage og rødvin. Har du i mange år kæmpet med vægten, været på utallige slankekure og prøvet alt for at opnå forandringer, hvorfor så ikke ikke starte resten af året med at smide badevægten ud, og istedet finde målebåndet frem! Få din frihed tilbage - Livet er for kort til slankekurer!

jan
15
2012

Målebåndet kan vejlede om fertilitetsproblemer

Body Mass Index (BMI) har i mange år været anvendt til at vurdere vægtens betydning i forhold til risko for udvikling af livsstilssygdomme.

BMI er udtryk for vægten set i forhold til højden.

BMI findes ved at dividere sin vægt i kilo med højden i antal meter gange højden i meter. Hvis du f.eks er 175 cm høj og vejer 80 kg så ser regnestykket således ud:

80 (vægt i kilo)/(1,75x1,75) (højde) = 26,1

Problemet med at anvende BMI er at meget sportstrænede personer kan score et højt BMI og dermed blive fejlagtigt og betragtet som overvægtige, med dertil forøget risiko for udvikling af livsstilssygdomme. Det har skabt stor forvirring og bidraget til at give et misvisende billede.

De senere år er der kommet øget erkendelse af, at både fedtmængde, men også fedtens placering på kroppen har betydning. Man er i stigende omfang begyndt at anvende andre metoder end BMI, som har vist sig at være langt mere præcise, hvilket også ny dansk forskning har slået fast. Samtidig er det blevet præciseret at den såkaldte pæreform er sundere end æbleform.

Æble - eller pæreform?

Pæreform betyder fedtet er placeret på hofter, lår og baller. Fedt der er placeret her, giver ikke forøget risiko for sygdom, da dets funktion primært er at generere varme ved kuldepåvirkning.

Æbleform kaldes det, når fedten er placeret i maveregionen, dvs. om maven (også kaldet bugfedt) og i og omkring de indre organer, det såkaldte intra- og abdominale fedt. Forskere mener, at fedt der er placeret her er af typen det hvide fedt. Denne fedttype øger risikoen for livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdom og diabetes, og er også særdeles betydende for hormonbalancen i kroppen. Ubalance i hormoner påvirker fertilitet og graviditetschancer negativt.

Mål din talje!

Der er to forskellige metoder der anvendes til at vurdere din risikoprofil. I den ene metode vurderes alene taljemålet, og i den anden metodes medtages også hoftemålet.

Talemål

Taljemålet for mænd og kvinder er forskelligt, og det diskuteret hvorvidt taljemålet skal differencieres i forhold til etnisk oprindelse, da unersøgelser peger på at risikoprofilen og taljemålet er forskelligt for asiater, afrikanere og europæere. I Danmark er de nuværende anbefalinger at du har den mindste risiko for udvikling af sygdom når du som kvinde har et taljemål der er mindre end 88 cm og som mand er mindre end 102cm. Taljemål der overstiger dette er forbundet med øget sygdomsrisiko.

Talje-hofte mål

Det har vist sig, at taljemålet er en særdeles brugbar og retvisende metode til at vurdere om du er i risikozonen, da det er muligt at bestemme graden af overvægt/abdominal fedme ved at måle taljekreds og sætte det i relation til hofteomkredsen. Denne metode kaldes også talje-hofte ratio (THR) .

Sådan måler du din THR ratio:

Stå foran et spejl og find et målebånd frem. Find den nedderste ribbenskant og hoften, og mål mindt mellem disse to punkter. Dette mål kaldes taljemålet.

Find nu det bredeste mulige mål omkring hoften. Det kaldes hoftemålet.

Taljeomkredsen divideres med hoftemålet. Her skal tallet for kvinder være mindre end 0,85 og mænd være mindre end 1,0.
Er resultatet højere øges risikoen for udvikling af livsstilssygdomme.

Om artiklernes forfatter

Tina er Female Fertility's klinikchef og direktør og vil løbende skrive er på bloggen om fertilitet og sundhed.

For mange af artiklerne gælder det, at der ligger en række videnskabelige undersøgelser, dokumentation og lægefaglig viden bag.
Alle kilder og referencer er lagt frem og du har adgang til dem via punktet Referencer og kilder i hovedmenuen.

Artikler pr. måned

Interessante sider