apr
11
2012
Den kvindelige menstruationscyklus er et kompliceret samspil mellem flere organer, funktioner og hormoner i kroppen, og dysfunktion/ubalance et sted i systemet, vil påvirke resten af systemet.
Forbindelsen er beskrevet i flere videnskabelige artikler, i medicinske lærebøger og fagbøger og nedenstående har jeg søgt at sammenfatte lidt om hvad eksperter på området mener.
Hos kvinder uden PCOS vil der i en menstruationscyklus blive sendt hormonsignaler til æggestokkene og æggestokkene frigiver også selv hormonsignaler.
Disse hormonsignaler er betydende for æggenes modningsproces, frigivelse og sender også signal om hvorvidt ægget er blevet befrugtet eller ej.
I æggestokkene ligger ægget i en follikel (cyste), og når ægget modnes vil follikel briste, og ægget frigives.
Ægget rejser gennem æggelederen til livmoderen til befrugtning. Denne proces kaldes ægløsning.
Progesteron (hormon) fra æggestokken giver signal til livmoderslimhinden om at blive tykkere
Hvis ægget ikke bliver befrugtet, sker der en ændring i livmoderslimhinden og menstruation starter.
Efter menstraution begynder cyklus forfora.
Hos kvinder med PCOS er der hormonel ubalance, og betyder at ægget ikke når den fulde modningsproces og cyklus stopper lige før ægløsningen.
Når ægget ikke når til modningsstadiet og ikke frigives, vil menstruation udeblive. Dette kan være de første symptomer, som kvinder med PCOS registrerer i forbindelse med diagnosticering af PCOS.
Den er en lang række funktioner og organer i kroppen der påvirkes og er involveret i de hormonelle forandringer der sker i kroppen når du har PCOS - det kan du læse mere om her.