feb
2
2012

Koffein, the og graviditet

I går kunne du læse om at du skal overveje mængden af kaffe når du planlægger graviditet eller er gravid, da store mængder af koffein mistænkes for at kunne øge risikoen for komplikatoner. Dette indlæg vil omhandle the og the typer og graviditet.

Når jeg afholder workshop eller vejleder kvinder på klinikken hører jeg ofte at de er blevet anbefalet af drikke the i stedet for kaffe, da det skulle være bedre for sundheden og give et øget velvære. Men at the, ligesom kaffe, kan indeholde koffein og derfor bør begrænses, kommer som en overraskelse for mange. 

Dagens indlæg vil handle om hvilke typer the, der kan drikkes under graviditeten, og forklare hvorfor koffein skal begrænses. Du vil også få svar på hvilken betydning det kan få for din graviditet og hvorfor urtethe anbefales hvis du til daglig drikker meget the.

The og Sundhed

The fremhæves ofte i sundhedsmæssig sammenhæng, primært på grund af indholdet af flavonoider, der virker som effektive antioxidanter. Antioxidanter har en vigtig funktion i kroppen, da de medvirker til at bekæmpe frie radikaler. Frie radikaler er kendt for at kunne forårsage uhensigtsmæssige og sygdomsfremkaldende celleforandringer.

The indeholder også koffein, som kan virke opkvikkende.

The og Graviditet

Koffein er et naturligt forekommende stof i naturen, som hos de fleste voksne sagtens kan nedbrydes i kroppen. Den gennemsnitlige mængde koffein i almindelig kop the er ca. 40-50 milligram.

Er du gravid, kan koffein optages i moderkagen og i dit ufødte barn. Dit barn kan ikke som dig, nedbryde koffeinen. Højt  indtag af koffein mistænkes for at kunne forårsage komplikationer og skadevirkninger i forbindelse med graviditet, blandt andet lavere fødselsvægt. Andre rapporter har fundet sammenhæng mellem koffeinindtag før og under graviditet, samt spontan abort. Rapporterne er dog forbundet med usikkerhed om det er betydningen af koffein alene, eller i hvor høj grad andre faktorer såsom kvindens alder, rygning og alkohol vaner spiller ind.

Der er altså stor uenighed om hvilke skader koffein kan forårsage hos det ufødte barn, og der er diskussioner om hvor lav en koffeingrænse der er sikker, eller om koffein helt skal undgås.

I Danmark er de eksisterende anbefalinger sat ud et forsigtighedsprincip, og Sundhedsstyrelsen anbefaler at den samlede daglige mængde koffein holden på under 300 milligram.

The typer

The inddeles i flere underkategorier: Sort te, grøn te, hvid the, oolong te, frugt the, urte the og Rooibos the.

Forskellen på the typerne er blandt andet indehold af koffein samt fermeteringsgrad.

Uanset om der er tale om sort/grøn/gul/hvid eeller oolong the er der tale om the der er fermenteret.

Sort og grøn the
Sort og grøn the er baseret på blade fra den samme the busk, og forskellen på dem består hovedsagligt i måden de er blevet bearbejdet. Både sort som grøn the kan fås i en række forskellige varianter der er tilsat frugter, urter eller krydderier. Sort og grøn the indeholder pr. kop halvt så meget koffein som kaffe.

Nogen steder hævdes det at grøn the ikke indeholder koffein, i andre undersøgelser har man fundet at grøn the indeholder koffein, dog ikke så meget som sort te.

Det er vigtigt at slå fast at grønt the IKKE er urtethe

Oolong the
Oolong the er en halvfermenteret the - dvs. en the art der er blevet stoppet i en gæringsproces.

Frugt the
Frugt the er en betegenlse for enten sort/grøn the tilsat frugtstykker eller ekstrakt, ligesom det kan være blandinger af forskellige frugter tilsat tørrede blomster og/eller krydderier.

Er der tale om ren frugt the indeholde de sædvanlig ikke koffein - er det derimod sort/grøn the med tilsat frugt er der koffein i.

Rooibos
Rooisbus the er udvundet af en busk - og udmærker sig ved ikke at indeholder coffein.
Der findes mange forskellige typer -og tilsat smag som f.eks. pina colada.

Urtethe
Urtethe er som navnet antyder udvundet at urter eller en blanding af urter og kan have tilsat ekstrat af olier og krydderier. Urtethe indeholder ikke koffein. Her kan du læse mere om urtethe

Tilføj kommentar

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading

Om artiklernes forfatter

Tina er Female Fertility's klinikchef og direktør og vil løbende skrive er på bloggen om fertilitet og sundhed.

For mange af artiklerne gælder det, at der ligger en række videnskabelige undersøgelser, dokumentation og lægefaglig viden bag.
Alle kilder og referencer er lagt frem og du har adgang til dem via punktet Referencer og kilder i hovedmenuen.

Artikler pr. måned

Interessante sider